Der vil komme en retfærdig Konge, og hans ledere vil regere retfærdigt. De vil give læ for vinden og ly for regnen og være som en oase i ørkenen og en kølende skygge fra en vældig klippe i et trøstesløst land. Disse ledere vil ikke lukke øjne og ører for befolkningens problemer. De tankeløse bliver fornuftige, og de stammende taler klart og tydeligt. Til den tid skal tåberne ikke regnes for gode ledere, og de rige bedragere ikke blive æret som magtfulde borgere. Tåberne spreder jo løgne om Gud, lægger onde planer og handler imod Guds vilje. De giver ikke de sultende mad at spise eller de tørstende noget at drikke. De rige bedrageres ondskab skal afsløres. Deres løgnagtige udnyttelse af forsvarsløse mennesker, som har retten på deres side, vil blive gennemskuet. Men de gode ledere vil give gode råd og udføre ædle handlinger.
Hør efter, I sorgløse kvinder! Lyt til mig, I husmødre uden problemer! Om et års tid får I noget at bekymre jer over, I ubekymrede. For vinhøsten slår fejl, og frugthøsten udebliver. I vil komme til at skælve af skræk, I sorgløse og magelige kvinder. Læg jeres fine tøj til side og klæd jer i sæk og aske. Slå jer for brystet i fortvivlelse over den skæbne, som vil overgå jeres frugtbare marker og bugnende frugthaver. Jeres jord vil gro til med tjørn og tidsel. Jeres sorgløse hjem og glade byer vil blive ødelagt. Byens fæstningsanlæg lægges i ruiner, og alle folk må flygte. Vildæsler, får og geder vil græsse ved ruinerne og de forladte vagttårne for evigt.
Men når Ånden fra Himlen udgydes over os, bliver ødemarken igen til frugthaver, og frugttræerne skal stå så tæt som i en skov. Retfærdighed og ret skal blomstre i landet, og fredens frugt vokse frem. Da bliver der ro og tryghed for evigt. Mit folk vil bo i fred og tryghed, i ro og sikkerhed. Hvis haglene falder, skal de ikke ramme jer, og de, der bor i skoven, skal være lige så trygge som dem i byen. I oplever Guds velsignelse, når I kan plante ved hvert et vandløb og lade kvæg og æsler gå frit omkring og græsse i fred.
Bibelen på hverdagsdansk
Bibelen på hverdagsdansk
Ve dig, Undertrykker! Du har undertrykt andre, men du er aldrig selv blevet undertrykt. Du svigter dine forbundsfæller, selv om de ikke svigter dig. Nu er det din tur til at blive undertrykt og svigtet.
Herre, vær os nådig, for vi sætter vores lid til dig. Styrk os hver morgen og red os, når vi er undergangen nær. Vores fjender flygter, når de hører dig komme. Når du går til angreb, spredes vores fjender for alle vinde. De bliver berøvet alt, som når en græshoppesværm æder alt, hvad den passerer.
Herren er mægtig, han bor i Himlen. Han vil gøre Jerusalem til retfærdighedens og sandhedens højborg. Han vil give tryghed og fuld beskyttelse, visdom og kundskab. Gudsfrygt er kilden til velsignelse.
De tapre krigere klynker i Jerusalems gader, fredsudsendingene vender grædende tilbage. Vejene er øde, for ingen tør vove sig ud. Fredstraktater annulleres, og løfter brydes, selv om de var afgivet i vidners nærvær. Hele Israels land er i vanskeligheder, Libanon er skamferet, Saronsletten lagt øde, Bashan og Karmel plyndret.
Men Herren siger: „Jeg vil rejse mig og vise min mægtige styrke. I fjendtlige nationer får intet som helst ud af jeres anstrengelser. Jeres egen ånde bliver til ild, der brænder jer op. Jeres hære skal smuldre som sten, der brændes til kalk, og forgå som tjørn, der fortæres af ilden. Alle lande, både nær og fjern, skal høre om, hvad jeg har gjort og anerkende min magt.”
Synderne i Jerusalem skal ryste af skræk, de gudløse råbe i rædsel: „Hvem kan holde stand over for Herrens fortærende og evige ild?” Det kan kun de, som handler ret og taler sandt, som nægter at udnytte og bedrage andre, som ikke tager imod bestikkelse, som nægter at lytte til planer om mord, og som overvinder fristelsen til at handle ondt. De får lov at bo på højene, i fæstninger på klipperne, og de skal få alt det mad og vand, de har brug for.
Jeres øjne skal få kongen at se i al hans skønhed, og I skal se et stort og vidtstrakt land. Da bliver fortidens fjendtlige regenter, som krævede store skatter af jer, kun et uhyggeligt minde. Snart er de borte, de grusomme barbarer med det fremmedartede sprog, som I ikke forstår.
Da vil I se Jerusalem som et sted, hvor man samles til højtidsfester. Byen skal være tryg og urokkelig. Herren giver os et sted med brede floder og vandstrømme, hvor ingen af fjendens mægtige skibe kan sejle. For Herren er vores Dommer, Hersker og Konge. Han tager sig af os og redder os. Fjendens reb hænger slappe, masten er ved at vælte, og sejlene er ikke spændt ud. Byttet skal deles ud mellem Guds folk, selv de lamme får del i det. Ingen i Israel vil længere sige: „Jeg er syg.” For Herren har tilgivet deres synder.
Bibelen på hverdagsdansk
Bibelen på hverdagsdansk
Kom og lyt, alle jordens folk! Lad hele verden høre mine ord! Herren raser imod folkeslagene, i sin harme slår han ned på deres hære, slagter dem og udrydder dem totalt. De døde ligger og flyder overalt, stanken af lig fylder landet, og blodet flyder ned ad bjergene.
Himmelrummets stjerner skal gå i opløsning. Himlen skal rulles sammen som en bogrulle og stjernerne falde ned som visne blade, som overmodne figner.
Herren siger: „Når mit sværd har fuldført sin opgave i himmelrummet, slår det ned på Edom, det folk jeg har dødsdømt.”
Herrens sværd drypper af blod. Det er smurt ind i fedt som fra et offerdyr. For Herren holder offerfest i Botzra, han bereder et vældigt blodbad i Edoms land. Da vil krigerne falde i kampen, både de unge og de ældre. Jorden bliver gennemblødt af blod og dækket af fedt. For Herren har en hævnens dag, en tid hvor overgreb mod Zion bliver gengældt. Vandet i Edoms floder bliver til brændende tjære, jorden dækkes af svovl som støv. Edoms straf vil aldrig få ende. Røgen vil for evigt stige til vejrs, og landet vil ligge øde og forladt i generationer. Ingen bor der mere. Landet bliver tilholdssted for alle slags ugler og ravne. Herren har målt landets ondskab og fundet det modent til ødelæggelse. Der skal ikke længere være nogen konge dér, og landets ledere skal ryddes af vejen. Fæstningerne gror til med tjørn, brændenælder vokser i borggårdene. Det bliver hjemsted for sjakaler og hornugler. De vilde hunde mødes med hyæner, vilde geder springer rundt mellem hinanden, og dværghornugler huserer om natten. Dér bygger uglerne rede, lægger æg og udruger deres unger i skyggen. Dér kommer gribbene med deres mager.
Se efter i Herrens bog, se, hvad han vil gøre. Ikke et eneste af disse dyr vil komme til at mangle, for Herren har sagt det, og hans Ånd vil samle dem. Han har udstykket landet og givet enhver deres del. De overtager landet og bor der fra slægt til slægt.
Bibelen på hverdagsdansk
Bibelen på hverdagsdansk
Engang skal ørkenen og det tørre land glæde sig. Ødemarken skal juble og blomstre som en lilje. Der bliver en overdådighed af blomster og jubelsange. Ørkenen bliver frodig som Libanons bjerge, frugtbar som Karmels bjerg og Saronsletten, for Herren, vores Gud, vil vise sin herlighed og pragt.
Det giver ny styrke til dem med de trætte hænder og slappe knæ, nyt mod til dem med de frygtsomme hjerter. Sig til dem: „Vær ikke bange, vær stærke, for jeres Gud er kommet for at straffe ondskaben og lade retfærdigheden ske fyldest. Han er kommet for at frelse jer.” Når han kommer, vil han åbne de blindes øjne og lukke de døves ører op. De lamme vil springe som rådyr, de stumme vil råbe og synge af glæde. I ørkenen skal kilder springe frem, og floder skal løbe gennem ødemarken. Det glødende sand skal forvandles til oaser, den tørstige jord skal drikke fra friske kilder. Hvor ørkensjakaler hvilede sig i det tørre græs, vil der blive vand nok til siv og papyrus.
Der bliver en banet vej, som skal kaldes „Den hellige Vej”, og ingen syndere skal færdes på den. Guds folk skal vandre ad den, men ingen tåber forvilder sig ind på den. På den vej findes ingen farer. Der lurer ingen løver eller andre rovdyr. Kun Guds befriede folk vandrer på den. Herrens befriede folk skal vende hjem. De går med jubel mod Zion. De fyldes med fryd og evig glæde. Lidelse og jammer er forbi.
Bibelen på hverdagsdansk
Bibelen på hverdagsdansk
I kong Hizkijas 14. regeringsår angreb assyrerkongen Sankerib alle Judas befæstede byer og indtog dem. Derpå sendte han sin næstkommanderende med en stor hærafdeling fra Lakish til Jerusalem med et budskab til kong Hizkija. De tog opstilling ved vejen til vaskepladsen, hvor vandledningen kommer ned fra Øvredammen. Hizkijas hofmarskal Eljakim, statssekretæren Shebna og rigsarkivaren Joa, Asafs søn, gik ud for at møde dem.
„Assyrerkongen har sendt mig med følgende budskab, som I skal bringe videre til Hizkija,” sagde Sankeribs næstkommanderende. „Det lyder sådan: Hvad har du at bygge din selvtillid på? Tror du, man kan føre krig med ord? Hvem, tror du, vil hjælpe dig i oprøret mod mig? Er det Egypten, du støtter dig til, så pas på! For Egypten er som et knækket siv, der stikker hul i hånden på den, der støtter sig til det. Det er den hjælp, man kan forvente af Farao. Eller vil du sige, at det er Herren, jeres Gud, I stoler på? Er det ikke den Gud, som du hånede ved at nedrive hans templer og altre på offerhøjene og tvinge alle i Juda til kun at bringe ofre ved alteret i Jerusalem? Assyrerkongen vil gerne indgå et væddemål med jer: Han vil stille 2000 heste til rådighed, hvis I kan finde ryttere til dem. Jeres hær er så lille, at I ikke engang kan modstå et angreb fra en af mine ringeste officerer. Tror I virkelig, at egypterne vil sende deres stridsvogne og ryttersoldater for at kæmpe for jer? For øvrigt er det efter Herrens vilje, at jeg er kommet, for han har selv sagt, at jeg skal angribe jer og ødelægge jeres land!”
„Vær venlig at tale til os på det aramæiske sprog, for det forstår vi godt,” bad Eljakim, Shebna og Joa. „Tal ikke hebraisk, så længe alle vores folk kan høre jer.”
„Tror I, kong Sankeribs budskab kun gælder jer og jeres konge?” svarede den assyriske næstkommanderende. „Gælder det ikke lige så meget byens indbyggere? Når vi belejrer byen, er det jo dem, der kommer til at æde deres egne ekskrementer og drikke deres egen urin.”
Så hævede han stemmen og råbte til folkene på murene – på hebraisk: „Hør, hvad den mægtige assyriske konge har at sige til jer: Lad jer ikke narre af kong Hizkija! Han kan ikke frelse jer fra assyrerkongen. Lad ham ikke overtale jer til at stole på Herren. Hizkija siger, at Herren vil redde jer og ikke lade assyrerkongen indtage Jerusalem. Men det skal I ikke tro på! Hør, hvad kongen af Assyrien tilbyder jer: Overgiv jer – så skal I få lov til at bo trygt her i jeres eget land, spise jeres egne vindruer og figner og drikke vand fra jeres egne vandreservoirer, indtil jeg kommer og tager jer med til et sted, der ligner jeres land med masser af korn- og vinmarker og rigeligt med brød og vin. Hør ikke på Hizkija, når han påstår, at Herren kan frelse jer. Tænk på de andre folkeslag som assyrerkongen har besejret. Har deres guder måske kunnet redde dem? Hvor blev Hamats, Arpads og Sefarvajims guder af? Hvor var Samarias guder, da vi indtog Samaria? Nævn bare én gud, som har været i stand til at frelse sit folk fra assyrerkongen. Hvad får jer så til at tro, at jeres gud kan frelse Jerusalem?”
Da assyreren havde talt færdig, var der dødstille på murene, for kongen havde forbudt dem at tage til genmæle. Så flængede Eljakim, Shebna og Joa deres tøj i fortvivlelse og vendte tilbage til kong Hizkija for at fortælle ham, hvad den næstkommanderende havde sagt.
Bibelen på hverdagsdansk
Bibelen på hverdagsdansk