Guds budskab om Damaskus: „Se, Damaskus vil forsvinde. Byen bliver en ruindynge. Aroers byer bliver forladte, så fåreflokkene kan græsse frit i gaderne. Ingen vil forstyrre dem. Nordrigets befæstede byer bliver også ødelagt, og Damaskusʼ magt får ende. De få, som er tilbage i Aram, vil dele skæbne med Nordriget,” erklærer Herren, den Mægtige.
„Da vil Nordrigets tidligere herlighed høre en tåget fortid til, for hungersnød sætter ind. Landet vil ligge øde hen som Refaimdalens stubmarker, efter at kornet er høstet. Kun enkelte indbyggere bliver tilbage, ligesom de få oliven, der endnu sidder på et oliventræ efter høsten, et par stykker i toppen og nogle enkelte på de yderste grene,” siger Herren, Israels Gud.
Engang vil de erkende, at Herren er deres Skaber, og de vil vende tilbage til Israels hellige Gud. Da vil de ikke længere bede afguderne om hjælp, dyrke deres menneskeskabte guder, tilbede og ofre til Asherapælene eller brænde røgelse på deres afgudsaltre.
Dine prægtige byer vil blive lagt i ruiner som en fældet skov på en bakketop, akkurat som byerne blev lagt i ruiner, dengang israelitterne først indtog landet. Alt skal ligge øde hen. Hvorfor? Fordi du har forladt den Gud, som kan frelse dig, og ikke ænser Klippen, hvor du kunne have søgt tilflugt. Du kan plante de bedste vinsorter, og selv om de skulle spire og blomstre, når du planter dem, så kommer du aldrig til at plukke druer fra dem. Du vil kun høste sorg og bitter smerte.
Hør larmen fra folkeslagenes hære. De larmer som havets oprørte bølger. Men Gud truer ad dem, så de flygter langt bort. De jages som avner af bjergvinden, som tidselfrø for slettens hvirvelvind. Aftenen er mættet af frygt, men før morgenen kommer, er fjenden borte. Sådan går det dem, der vil plyndre og gå på rov hos os.
Israel, lyt til den klagesang, jeg synger over dig:
„Israel, den skønne ungmø, er faldet,
hun kan ikke rejse sig.
Hun ligger forladt på jorden,
ingen hjælper hende op!”
Herren, Israels Gud, siger: „Den by, som sender 1000 mænd i krig, får kun 100 tilbage, og den by, som sender 100, får kun 10 tilbage.”
Herren siger til Israels folk: „Søg mig, så skal I leve! Søg ikke afguderne i Betel, Gilgal og Beʼersheba, for Gilgal bliver ført i eksil, og Betel bliver jævnet med jorden.”
Ja, søg Herren, så skal I leve. Ellers vil han komme imod jer som en fortærende ild, og ingen af Betels afguder kan slukke den.
I lader hånt om retfærdighed og foragter hæderlighed.
I burde søge Herren, som skabte Syvstjernen og Orion; han, som udskifter nattens mørke med morgenlys og gør dag til nat; han, som opsamler havets vand og lader det øse ned på jorden. Herren er hans navn. Han sender ødelæggelse over stærke byer og nedbryder alle deres forsvarsværker.
Hvorfor hader I dem, der taler sandhed, og dem, der fælder retfærdige domme? I tramper på de svage og lægger urimelige afgifter på deres kornhøst. Derfor skal I ikke opleve at nyde livet i de fornemme stenhuse, I er ved at bygge, eller fylde jer med vinen fra de vingårde, I er ved at anlægge.
„Jeg ved alt om jeres oprør mod mig og jeres mange synder,” siger Herren. „I undertrykker de uskyldige og tager imod bestikkelse, så de svage forhindres i at få deres ret.”
I den slags onde tider tvinges den kloge til tavshed. Søg det gode og flygt fra det onde, så I kan få lov at leve. Først da vil Herren, den Mægtige, være med jer, sådan som I påstår, han er. Had det onde og elsk det gode. Lad retfærdigheden sejre i retten. Så vil Gud, den Mægtige, måske tilgive den rest af folket, som overlever.
Herren, den Mægtige, siger: „Når straffen kommer, vil folk græde på gaden i fortvivlelse, og på torvene vil de sørge over de døde. Landmændene kaldes ind til byen for at deltage i sorgen, og alle grædekoner kommer i arbejde. I alle vingårdene vil der lyde fortvivlede råb, når jeg går igennem landet og ødelægger dem.”
„Gid Herren dog ville gribe ind!” siger I. Men I aner ikke, hvad der vil ske, når jeg griber ind! Det bliver en sorgens dag, ikke en glædens dag. Til den tid går det jer som en mand, der nok undslipper en løve, der har jaget ham, men løber lige i favnen på en bjørn, og når han derefter søger skjul i et hus, bliver han bidt i hånden af en slange. Når jeg griber ind, bliver det en sorgens dag!
Herren siger: „Jeg hader jeres religiøse fester! Jeg er led ved jeres hykleriske højtider! Selvom I bringer mig brændofre og afgrødeofre, vil jeg ikke tage imod dem. Jeg vil ikke røre ved fedtet fra jeres fællesskabsofre. Spar mig for jeres larmende sange. Jeg er træt af at lytte til jeres musik. Lad godheden strømme som en flod, retfærdigheden risle frem som en uudtømmelig kilde. Bragte I slagtofre og afgrødeofre til mig de 40 år i ørkenen? Nu kan I tage de gudebilleder med, I selv har lavet, inklusive Sakkut og stjerneguden Kevan, for I bliver sendt i landflygtighed langt borte, øst for Damaskus.” Herren, den mægtige Gud, har talt!
Med den autoritet, som Herren Jesus har givet os, beder vi jer nu indtrængende om at glæde Gud ved til enhver tid at leve efter hans vilje, sådan som vi underviste jer om. Det gør I jo allerede nu, men vi ønsker, at I må gøre yderligere fremskridt. I husker nok de påbud, vi gav jer fra Herren Jesus. Gud ønsker, at I skal indvi jeres liv til ham og afholde jer fra seksuel synd. I må hver især forstå, hvordan man vinder sig en kone på en anstændig og ærbar måde, ikke i sanseligt begær, sådan som de gudløse gør. I må heller ikke synde imod en ven eller udnytte ham i denne sag. Herren straffer alle den slags handlinger. Det har vi tidligere understreget for jer. Gud har jo ikke kaldet os til et liv i synd, men til et liv i hellighed. Hvis nogen ikke respekterer disse påbud, er det jo ikke mennesker, de ringeagter, men Gud selv, han, som giver jer sin hellige Ånd.
Vi behøver vist ikke at skrive til jer om den indbyrdes kærlighed i det kristne fællesskab. Gud har jo selv lært jer at elske hinanden, og I har allerede vist jeres kærlighed til de kristne i hele Makedonien. Alligevel beder vi jer om at arbejde endnu mere på den indbyrdes kærlighed. Sæt en ære i at leve stilfærdigt, passe jeres egne sager og arbejde flittigt, sådan som vi tidligere har sagt. Så vil mennesker, der ikke er kristne, respektere jer, og I behøver ikke at være afhængige af økonomisk hjælp fra andre.
Vi vil gerne gøre det helt klart for jer, venner, hvad der sker med de kristne, som er sovet ind, så I ikke skal fortvivle af sorg som dem, der lever uden håb. Da vi tror på, at Jesus døde og derefter genopstod, tror vi også på, at Gud på samme måde vil lade dem genopstå, som er sovet ind i troen på Jesus. Det her siger vi jer fra Herren selv: Vi, som er i live, når Jesus kommer igen, skal ikke gå forud for dem, der er sovet ind. Herren selv vil stige ned fra Himlen, og der vil lyde et mægtigt kommandoråb, en overengels røst og en fanfare fra Guds trompet. Så vil allerførst de, der er døde i troen på Kristus, genopstå. Derefter skal vi, der er i live her på jorden, bortrykkes sammen med dem op i skyerne for at møde Herren i luften. Fra da af skal vi altid være sammen med Herren. Så trøst hinanden med dette budskab!
Ve dig, du land bag ved Nilens strømme, hvor græshopperne svirrer, du som sender bud op og ned ad floderne i papyrusbåde. Lad der blive sendt hastebud til det ranke og glinsende folk, som frygtes vidt omkring, det krigeriske folk med det mærkelige sprog, hvis land gennemskæres af floder. Alle jordens riger ser det, når krigsbanneret rejses på bjergene, hele verden hører krigsråbet. Men Herren har givet mig følgende budskab: „Fra min trone ser jeg roligt til, som var det en varm midsommerdag eller en dugfrisk, fredfyldt morgen. Men før høsten, før dine blomstrende angrebsplaner endnu er klar til at sætte frugt, tager jeg min beskærerkniv, skærer rankerne af dig og lader skuddene falde til jorden. De faldnes lig bliver bytte for bjergenes rovfugle og slettens vilde dyr. Gribbe vil flå i deres kød om sommeren, og vilde dyr vil gnave på deres knogler om vinteren.”
Men der kommer en dag, hvor det ranke og glinsende folk, som frygtes vidt omkring, det krigeriske folk med det mærkelige sprog, vil bringe gaver til Jerusalem, hvor Herren, den Mægtige, har sin helligdom.
Ve jer, der tager den med ro i Jerusalem og lever sorgløst i Samaria. I betragter jer selv som de bedste ledere i det bedste land, og Israels folk kommer til jer for at få råd og hjælp. Men tænk på, hvordan det er gået Kalno og den tidligere storby Hamat. Og hvad med filisterbyen Gat? Når de blev lagt i ruiner, hvad så med jer? Er jeres byer og lande bedre end deres? I tror, at dommen er langt borte, men jeres handlinger bringer den tæt på.
I nyder livet henslængt på jeres elfenbensudsmykkede senge og divaner. I frådser i fede lamme- og kalvestege, mens I synger viser og spiller på lyrer fra Davids tid. I drikker vin af de hellige offerskåle og bruger de bedste aromatiske olier på jer selv i stedet for at faste og sørge over Israels forfald. Derfor skal I blive de første, som føres i eksil. Jeres lystige fester får en brat ende.
Herren, Israels Gud, har svoret ved sig selv: „Jeg hader Israels hovmod og foragter deres paladser. Derfor overgiver jeg deres by med alle dens indbyggere i fjendens hånd.”
Om så ti mænd skjuler sig i et hus, skal de alle dø. Hvis en slægtning kommer for at hente de døde i huset og begrave dem, råber han måske ind i huset, om der er flere tilbage. Hvis svaret er: „Nej!” vil han sige: „Pas på, nævn ikke Herrens navn, for at han ikke skal høre dig!” For når først Herren har afsagt sin dom, skal både små og store huse jævnes med jorden.
Lader man heste galopere på klipper? Lader man okser pløje havet? Men I har stik imod al fornuft vendt retten til uret og erstattet det gode med det onde. I praler over at have besejret de magtesløse og er stolte over, hvad I har kunnet udrette i egen kraft.
„Åh, Israels folk,” siger Herren, den mægtige Gud. „Jeg sender et fremmed folk imod jer. De vil hærge jeres land fra Lebo-Hamat i nord til Arabadalen mod syd.”
Hvornår vil det ske? Det behøver vi vist ikke sige så meget om, kære venner. I ved udmærket godt, at Herrens dag kommer lige så uventet som en tyv om natten. Når folk siger: „Der er fred og ingen fare!” kommer ulykken pludselig over dem – som veer over en fødende kvinde – og der er ingen steder, de kan flygte hen. Men I, kære venner, lever jo ikke i mørket, og den dag vil derfor ikke overrumple jer som en tyv. I er jo alle sammen lysets børn og lever ikke under mørkets magt. Lad os derfor ikke gå rundt i en åndelig søvn, som mørkets børn gør, men altid være årvågne og besindige, for de, der sover åndeligt, lever i mørket, ligesom dem, der beruser sig. Men lad os, der hører lyset til, være årvågne og mådeholdne, iført troen og kærligheden som brynje og frelsesvisheden som hjelm.
Det er ikke Guds hensigt, at vi skal rammes af hans vrede, men at vi skal få det evige liv gennem Jesus Kristus, vores Herre. Jesus døde for os, for at vi kan få det samme opstandelsesliv, som han har, hvad enten vi sover eller er vågne på det tidspunkt, han kommer. Altså bør I opmuntre og styrke hinanden, sådan som I allerede gør.
Vi beder jer, venner, respekter dem, der har ansvar for at vejlede jer og være ledere i menigheden. På grund af det arbejde, de udfører, bør I vise dem al mulig agtelse og kærlighed og leve i harmoni med hinanden.
Konfronter de genstridige, giv de modløse nyt mod, styrk de svage og hav tålmodighed med alle. Sørg for, at ingen gengælder ondt med ondt. Stræb altid efter at gøre godt mod hinanden i menigheden, ja, mod alle mennesker.
Vær altid glade, bed uden at blive trætte, og sig tak under alle forhold, for det er Guds vilje for jer, som tilhører Jesus Kristus.
Udsluk ikke Ånden, og foragt ikke profetiske budskaber, men vurder det hele. Hold fast ved det, som er godt, og hold jer fra alt, hvad der er ondt.
Vi beder om, at fredens Gud vil gøre jer hellige og rene og bevare jeres ånd, sjæl og legeme, så I ikke kommer under anklage, den dag Jesus Kristus, vores Herre, kommer igen. Han, der kalder jer, er trofast. Han vil føre jer igennem til målet.
Venner, bed også for os! Hils alle vennerne med et helligt kindkys, og lov mig at læse brevet op for alle de troende. Herren Jesu Kristi nåde være med jer!
Guds budskab om Egypten:
Se, Herren kommer imod Egypten, ridende på en hurtig sky. Landets afguder skælver, og egypterne mister modet. „Jeg skaber borgerkrig i landet, så bror kæmper mod bror, by bekæmper by, og landets provinser erklærer hinanden krig. Landets ledere bliver modløse og forvirrede, så de ikke aner, hvad de skal stille op. De trygler deres afguder om visdom, de anråber de døde om indsigt ved hjælp af medier og clairvoyante. Men jeg vil udlevere Egypten til en streng og grusom herre,” siger Herren, den Mægtige.
Nilen og dens bifloder tørrer langsomt ud, kanalerne kommer til at stinke af råddent vand, sivene og alt, hvad der gror ved floden, visner og blæser bort. Fiskerne klager og sørger. Både de, der fisker med krog, og de, der fisker med net, sygner hen. Der bliver hverken hør eller bomuld, for høsten har svigtet. Væverne og de ansatte arbejdere fortvivler.
Zoans ledere opfører sig som tåber, Faraos klogeste rådgivere bliver rådvilde. Hvad hjælper det dem at henvise til deres fornemme herkomst? Hvor er nu dine vismænd, Farao? Kan de ikke fortælle dig, hvad Herren har i sinde at gøre ved Egypten? Zoans ledere giver tåbelige råd, vismændene fra Memfis er ført bag lyset. Deres råd har ført Egypten til afgrundens rand. Herren har taget al fornuft og dømmekraft fra dem, så de raver omkring som berusede i deres eget bræk. Egyptens skæbne er beseglet. Ingen, hverken høj eller lav, kan redde landet fra undergang.
Til den tid vil egypterne fortvivle som kvinder, ryste og skælve for Herren den Mægtiges hånd, der er løftet til slag. Blot tanken om Judas land får dem til at ryste af skræk, for de ved jo, at Herren selv har lagt planer imod dem.
Engang vil der være fem af Egyptens byer, hvor man taler Kanaʼans sprog og sværger troskab til Herren, den Mægtige. En af de byer er „Solens by”.
Til den tid vil der stå et alter for Herren midt i Egypten og et monument for ham ved landets grænse som et vidnesbyrd om, at der findes gudfrygtige mennesker i Egypten. Når de derfor råber til Herren om hjælp imod deres undertrykkere, vil han sende en befrier og redde dem. Da vil Herren åbenbare sig for egypterne, og de skal kende ham, ofre til ham og indfri de løfter, de aflægger til ham. Herren vil straffe egypterne, men han vil også hjælpe og genoprette dem. For når de vender sig til Herren, vil han høre deres bøn og hjælpe dem.
Til den tid skal der gå en lige vej fra Egypten til Assyrien, og de to folk skal indgå forbund og tilbede Herren sammen. Da skal Israel sammen med Egypten og Assyrien blive til velsignelse på jorden. Herren vil velsigne dem med følgende ord: „Velsignet være mit folk Egypten. Velsignet være Assyrien, som jeg har skabt. Velsignet være Israel, min ejendom.”
Herren, Israels Gud, viste mig følgende syn: Efter at den tidlige afgrøde var klar til høst (den, som kongen får en del af), og de andre afgrøder var begyndt at komme op, lod Herren græshopper invadere landet, og de åd alle grønne planter. Da råbte jeg: „Min Herre og min Gud, tilgiv dit folk! Hvordan skal Israel overleve? Det er jo kun et lille folk!” Da forbarmede Herren sig og sagde: „Hvad du så, vil alligevel ikke ske!”
Derpå viste Herren mig et andet syn: Jeg så en regn af ild nærme sig. Den opbrændte havet og var i gang med landjorden. Da råbte jeg: „Herre, min Gud, stands ilden! Hvordan skal Israel overleve? Det er jo kun et lille folk!” Da forbarmede Herren, Israels Gud, sig og sagde: „Hvad du så denne gang, vil heller ikke ske!”
Så viste Herren mig et tredje syn: Han stod ved en lodret mur med et blylod i hånden. Så spurgte han mig: „Amos, hvad ser du?” „Et blylod,” svarede jeg, og han fortsatte: „En mur, der ikke er lodret, skal rives ned, og når mit folk, Israel, ikke handler ret, er jeg nødt til at skride ind. Israels offerhøje skal fjernes, deres afgudsaltre skal rives ned, og Jeroboams kongeslægt skal udryddes.”
Amatzja, som var afgudspræst i Betel, sendte nu besked til kong Jeroboam: „Amos taler ondt imod dig. Vi kan ikke længere tolerere hans profetier. Han siger, at du vil miste livet i en krig, og at Israels folk vil blive ført bort som slaver.”
Derefter tog Amatzja hen til Amos og sagde: „Se at komme væk herfra, profet! Rejs hjem til Judas land! Der kan du sikkert leve af at profetere. Men her i Betel må du ikke tale mere, for her ligger kongens helligdom, Israels riges tempel.”
Amos svarede: „Jeg er hverken profet eller står i lære som profet. Jeg er hyrde og frugtavler. Men Herren sagde til mig: ‚Gå hen og profetér imod mit folk Israel!’ Men nu har Herren en besked til dig. Fordi du sagde, at jeg skulle holde op med at fantasere og profetere imod Israel, så hør hvad Herren siger til dig: ‚Du kommer til at dø i et fremmed land, og dine sønner og døtre bliver slået ihjel. Din jord bliver delt ud til andre, og din kone ender som prostitueret i byen. Og Israels folk bliver som sagt ført i eksil!’ ”
Dette brev er fra Paulus, Silas og Timoteus til menigheden i Thessaloniki, der tilhører Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus. Nåde være med jer og fred fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus.
Vi har god grund til altid at takke Gud for jer, kære venner, fordi jeres tro på ham og jeres kærlighed til hinanden bliver ved at vokse. Og det gælder hver eneste af jer. Derfor er vi stolte af jer og fortæller med glæde de andre menigheder om jeres udholdenhed og tro midt i alle de forfølgelser og prøvelser, I skal igennem. Jeres tro og udholdenhed viser, at det er helt retfærdigt, når Gud til sin tid vil regne jer for værdige til at få del i hans rige. I må lide nu, fordi I hører Guds rige til, men Gud vil straffe dem, der forfølger jer. Også på det punkt er hans dom retfærdig. I, derimod, vil sammen med os opleve fred og hvile, når Herren Jesus kommer fra Himlen med sine mægtige engle. Med flammende ild vil han udføre den retfærdige dom over alle, der ikke vil anerkende Gud eller adlyde budskabet om Jesus, vores Herre. Den slags mennesker må betale prisen for deres ulydighed, nemlig evig undergang og adskillelse fra Herren. De får aldrig del i hans herlighed og magt. Men den dag Jesus kommer, vil han blive hyldet og beundret af alle dem, der hører ham til og tror på ham. Og dem hører I med til, fordi I troede på det vidnesbyrd om Gud, som vi bragte jer.
Det er med tanke på den kommende herlighed, at vi altid beder for jer. Vi beder om, at Gud vil hjælpe jer til at ære ham ved at leve sådan, som han har kaldet jer til. Vi beder om, at han ved sin kraft vil hjælpe jer til at gøre det gode og handle i tro. På den måde vil I bringe ære til Jesus, vores Herre, og han vil bringe ære til jer. Det sker ved, at I oplever nåden fra Gud og Herren Jesus Kristus i jeres liv.
Det år, da assyrerkongen Sargon sendte sin hærfører mod filisterbyen Ashdod og angreb og erobrede den, sagde Herren til Esajas: „Tag både dit tøj og dine sandaler af.” Esajas gjorde, som Herren havde sagt, og gik nøgen og barfodet omkring.
Lang tid senere sagde Herren: „Min tjener Esajas har nu gået nøgen og barfodet omkring i tre år som et symbol på, hvad der vil ske med Egypten og Kush. Assyrerkongen vil nemlig bortføre de to landes befolkninger som fanger, og han vil lade dem gå nøgne og barfodede af sted, både unge og gamle, så deres blottede bagdel bringer skam over Egypten.” Folkeslagene langs havets kyst, som satte deres lid til en alliance med Egypten og Kush, vil blive forfærdede og sige: „Hvis det kan gå så galt for dem, hvordan vil det så gå for os? Vi troede, at Egypten kunne beskytte os imod assyrerkongen.”
I et syn viste Gud Herren, Israels Gud, mig en kurv fuld af modne figner.
„Hvad ser du, Amos?” spurgte han. Jeg svarede: „En kurv fuld af modne figner.”
Da sagde Herren til mig: „Mit folk Israel er modent til straf, og denne gang vil jeg ikke forbarme mig. Når straffen kommer, bliver afgudstemplets festsange erstattet af sørgesange, for der ligger lig overalt.” Men ingen tør gå i rette med Gud.
Hør her, I, som tramper på de svage og udnytter de fattige. Når det er helligdag eller sabbat, længes I efter, at dagen skal være forbi, så I kan komme til at sælge jeres korn igen. I blander avner i kornet, bruger falske vægte og snyder, så vandet driver af jer. I tager gerne et par sko i pant og sælger de fattige som slaver, når de ikke kan betale. Hør, hvad Herren siger til jer: „Jeg glemmer ikke jeres onde handlinger. Derfor vil der komme et jordskælv, og alle, som bor i landet, kommer til at ryste af skræk. Jorden vil hæve sig og synke ned igen, som når Nilen går over sine bredder. På dommens dag vil solen forsvinde ved middagstid og mørket indhylle jorden midt på dagen.
Jeg gør jeres festdage til sørgedage og jeres lystige viser til klagesange. I skal klæde jer i sæk og aske og klippe håret af som tegn på jeres fortvivlelse. I vil opleve en ulidelig smerte, som havde I mistet jeres førstefødte søn. Der kommer en dag,” erklærer Israels Gud, „da jeg sender hunger over landet, ikke sult efter brød eller tørst efter vand, men en længsel efter at høre fra Herren. Folk vil rejse fra øst til vest og fra nord til syd i håb om at få et ord fra Herren. Men de får intet. Smukke unge piger og stærke unge mænd segner af udmattelse og tørst efter Herrens ord, og de, som dyrker afguderne i Samaria, Dan og Beʼersheba, vil falde for aldrig at rejse sig igen.”
Hvad angår spørgsmålet om, hvornår vores Herre, Jesus Kristus, kommer igen, og hvordan vi skal mødes med ham, så beder vi jer om ikke at blive forvirrede eller forskrækkede over rygter om, at han allerede skulle være kommet. Tro ikke på den slags, lige meget om det kommer via såkaldt åndelig åbenbaring, via et kundskabsord eller via et brev, som man påstår, vi skulle have skrevet. Lad ikke nogen vildlede jer.
Før Herrens Dag kommer, bliver der et stort oprør mod Gud, og Det onde Menneske, som er dømt til fortabelse, vil komme frem af sit skjul. Han vil bekæmpe alt, hvad der har med Gud at gøre, og ophøje sig over alt, hvad der er helligt. Han vil endog tage plads i Guds tempel og bilde folk ind, at han er Gud. Husker I ikke, at jeg talte om det, da jeg var hos jer? Og I ved godt, hvad det er, der holder ham tilbage, indtil det bliver hans tid til at træde frem. Selvom hans ondskab allerede virker i det skjulte, så vil han ikke træde offentligt frem, før det, der holder ham tilbage, er borte. Derefter vil han ikke længere arbejde i det skjulte. Når Herren Jesus kommer for at dømme verden, vil han udslette og fuldstændigt tilintetgøre Det onde Menneske med et åndepust.
Når Det onde Menneske træder frem, vil han få magt fra Satan til at forføre mennesker med alle mulige løgne og tegn og undere. Han vil i sin ondskab forføre alle dem, der er på vej til fortabelse, fordi de tog afstand fra den sandhed, som ellers kunne frelse dem. Derfor overgiver Gud dem til at blive forført, så de tror på løgnen. Alle, som ikke troede på sandheden, men besluttede at leve i oprør mod Gud, bliver dømt.
Vi har virkelig grund til at takke Gud for jer til hver en tid, venner. Herren elsker jer, og Gud udvalgte jer til at være blandt de første, der blev frelst. I kom til tro på sandheden og blev renset og helliget af hans Ånd. Gennem budskabet om Kristus, som vi bragte til jer, får I del i den herlighed, som kommer fra Jesus Kristus, vores Herre.
Stå fast, kære venner, og hold jer til den undervisning, I fik af os, enten det var mundtligt eller gennem et brev. Herren Jesus Kristus og Gud, vores Far, som elsker os og i sin nåde har givet os en evig trøst og et sikkert håb, vil selv opmuntre jer og styrke jer til gode ord og handlinger.
Et budskab om ørkenlandet ved havet:
Som en hvirvelvind, der fejer hen over Negevs ørken, kommer katastrofen fejende fra et grusomt ørkenland. Jeg har set et forfærdeligt syn om forræderi og vold. Elam og Medien går til angreb. Babylonien falder, og det er slut med klage og gråd fra de folk, som de undertrykte. Jeg ryster over hele kroppen, har mavekrampe af rædsel og føler mig som en kvinde, der skal føde. Jeg bliver fortumlet, når jeg hører, hvad Herren har bestemt. Jeg er skrækslagen og blindet af frygt. Jeg er ør i hovedet og lammet af skræk. Jeg plejede at se frem til morgendagen, nu gruer jeg for den.
Jeg ser, at der dækkes op til fest, hynderne lægges ud, og folk sætter sig til bords. Men pludselig lyder råbet: „Grib jeres våben og gør jer klar til kamp!”
I synet sagde Herren til mig: „Anbring en vagtpost på muren, så han kan melde, hvad han ser. Når han i det fjerne ser nogle ryttere komme i par eller en karavane af æsler eller kameler, skal han holde ekstra skarpt udkig.”
Vagtposten råber: „Herre, jeg har trofast stået på min post dag efter dag og nat efter nat. Nu ser jeg rytterne komme i par!” Så lød et råb: „Nu er Babylon faldet! Alle afgudsbillederne ligger knust på jorden!”
Åh, mit folk, som blev tærsket og sigtet, nu har jeg fortalt jer, hvad Herren, den Mægtige, Israels Gud, har sagt.
Guds budskab om Edom:
Der er nogen der råber til mig fra Seir: „Hør, vægter, hvornår er natten forbi? Sig mig, hvor længe det varer, før dagen gryr.” Vægteren svarer: „Morgenen kommer, men det bliver nat igen. Kom tilbage og spørg mig på et senere tidspunkt.”
Guds budskab om de arabiske stammer:
I bliver nødt til at slå lejr for natten i Arabiens buskads, I, som rejser med karavane fra Dedan. Kom de flygtende i møde med vand og mad, I, der bor i Temas oase. Med nød og næppe undgik de sværd og pile i krigens terror. Om et år, siger Herren, er Kedars land besejret, og der vil kun være nogle få af deres heltemodige bueskytter tilbage. Det er Herrens egne ord. Israels Gud har talt.
Derpå så jeg i et syn Herren stå ved siden af alteret og give følgende befaling: „Slå på søjlehovederne, så afgudstemplet styrter sammen og murbrokkerne knuser alle i nærheden. Resten vil falde i krig. Ingen slipper bort. Hvis de kunne flygte ned i dødsriget, kunne jeg stadig hente dem op. Hvis de kunne stige op til himlen, kunne jeg stadig hente dem ned. Hvis de prøver at gemme sig i Karmelbjergets klippehuler, skal jeg nok finde dem. Hvis de kunne søge tilflugt på havets bund, ville jeg befale havuhyret at fortære dem. Selv hvis de føres i eksil, vil jeg give befaling om, at de skal dræbes dér. Jeg holder øje med dem overalt, men det er for at straffe dem, ikke for at redde dem.”
Når Herren, Israels Gud, sender et jordskælv, vil alle, som bor i landet, fyldes af rædsel. Jorden vil hæve sig og synke ned igen som Egyptens flod. Herrens bolig har sit fundament på jorden, men den rækker ind i Himlen. Han opsamler vandet fra havet og lader det falde ned på jorden. Herren er hans navn.
Han siger: „Israels folk, tror I, at I er bedre end kushitterne? Jeg førte jer ud af Egypten, men jeg førte også filistrene ud af Kaftor og aramæerne ud af Kir.
Jeg har fæstet blikket på denne oprørske nation og vil fjerne den fra jordens overflade. Dog vil jeg ikke fuldstændigt udrydde Jakobs efterkommere. Jeg har besluttet at sigte Israels folk i deres eksil og fjerne alt det værdiløse. Alle selvsikre syndere skal falde for sværdet.
Til sin tid vil jeg genopbygge Davids rige. Jeg vil udbedre skaderne, genopbygge det, som blev revet ned, og få det op at stå igen, så det bliver som før. Derefter skal Israels folk overtage resterne af Edom og de andre folkeslag, som også tilhører mig.” Det er Herren, der siger det, og han vil gøre det.
Herren siger: „Engang bliver der igen fremgang og frugtbarhed, så man ikke bliver færdig med at høste, før det er tid til at pløje, og så man ikke bliver færdig med at presse druerne, før det er tid til at plante. Bjergskråningerne vil dryppe af druernes saft. Jeg vil sætte mit folk, Israel, fri af fangenskabet. Da skal de genopbygge deres ødelagte byer og flytte ind i dem. De skal plante vingårde og drikke vinen derfra. De skal anlægge haver og nyde frugten deraf. Jeg planter dem tilbage i deres land. Aldrig mere skal de rykkes op fra det land, jeg har givet dem.” Herren, Israels Gud, har talt!
I øvrigt, venner, bed også for os. Bed om, at Herrens ord må slå igennem her hos os med samme herlighed som dengang, det kom til jer. Bed også om, at vi må blive reddet ud af kløerne på de nederdrægtige, onde mennesker, der modarbejder os. Det er jo ikke alle, der tager imod troen.
Men Herren er trofast! Han vil styrke jer og beskytte jer mod den Ondes angreb. Fordi I hører Herren til, regner vi med, at I både nu og fremover vil efterleve det, vi har påbudt jer. Vi beder om, at Herren vil føre jer endnu dybere ind i Guds kærlighed og Kristi udholdenhed.
Det, vi siger nu, venner, er en befaling, som vi giver jer i Herren Jesu Kristi navn: Hold jer fra enhver kristen, som lever et uansvarligt liv i lediggang og ikke vil følge de anvisninger, vi har givet jer. I ved jo godt, at I bør følge vores eksempel, og I har aldrig set os drive tiden bort. Vi levede ikke på jeres bekostning, selvom vi var berettiget til det, men vi sled og slæbte dag og nat for ikke at ligge nogen af jer til byrde. Det var for at vise jer et godt eksempel og leve efter princippet: „Den, der ikke vil arbejde, fortjener ikke føden.” Det var jo et princip, vi underviste jer om, da vi var hos jer.
Alligevel hører vi, at nogle af jer ikke vil arbejde, men spilder tiden med at blande sig i andre folks sager. I Herren Jesu Kristi navn bønfalder vi disse folk om at arbejde støt og roligt, så de selv kan tjene til føden.
I må aldrig blive trætte af at gøre det gode, kære venner. Hvis nogen ikke vil rette sig efter anvisningerne i dette brev, så læg mærke til, hvem det er, og hold jer fra dem. Måske kan det få dem på andre tanker. I skal dog ikke behandle dem som fjender, men prøve at tilrettevise dem som jeres medkristne.
Vi beder om, at fredens Gud må give jer sin fred, hvad der end sker. Herren være med jer alle.
Denne hilsen skriver jeg med egen hånd, sådan som jeg plejer at gøre i alle mine breve for at bevise, at de virkelig kommer fra mig. Sådan er min håndskrift.
Herren Jesu Kristi nåde være med jer alle.